Ubalancer

Psykolog Tusse Sidenius

Ubalancer

Ubalancer er et begreb, der fanger de mere subtile sårbarheder og skævheder, som vi oplever igennem vores liv. Ubalancer er et udtryk for, at noget i eller omkring dig ikke fungerer optimalt, uanset hvor forskelligt det måtte komme til udtryk.

Hvad er ubalancer?

Ubalancer kan manifestere sig meget forskelligt fra person til person.  Ubalancer kan komme til udtryk både mentalt, følelsesmæssigt og fysisk, samt i vores handlinger og relationer til omverdenen, herunder familie, venner og partnere.

En helhedsorienteret tilgang

Ved at betragte mennesker gennem et holistisk perspektiv og menneskesyn, åbnes der op for at se mere helhedsorienteret på det enkelte menneskes liv og udfordringer. Herved ses der både på en sammenhæng mellem det indre liv og den ydre verden, og på de fysiske, mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer, hvorved alle facetter af livet fremstår som ligeligt relevante.

Psykolog Hillerød - Terapi ubalance

Ingen kendt forklaring

Der er ingen kendt algoritme, der kan forudse eller forklare, hvordan ubalancer hos hver enkelt viser sig. Ubalancer opstår og fremstår meget forskelligt hos os mennesker.

Ubalancer i livet

Vores måder at håndtere livets udfordringer på, det liv vi har haft indtil nu, samt vores personlighed har alle indflydelse på, hvordan ubalancer opstår og påvirker os som menneske og vores liv.

Bumpene på vores vej

Alle vil opleve udfordringer i sit liv og netop disse udfordringer er med til at forme os som mennesker. Når bumpene på vejen bliver svære eller mere end vi kan klare, kommer vi ud af balance. Det er helt naturligt. Ubalancer er således ikke noget dårligt. Og hvor bumpene er med til at udvikle os, er ubalancerne ligeså. Ubalancen fortæller, at her var noget, der skabte en skævhed eller sårbarhed i os, som væltede os en smule.

Psykolog Hillerød - Terapi ubalance

Naturlige ubalancer

Ved at se på ubalancer som naturlige, vedkommende og udviklende, slipper vi mennesker for at være årsagssøgende og forklarende, og kan mere have fokus på at hjælpe os selv.

Vi kommer alle i ubalance gennem livet

Når mennesker har ubalancer og søger hjælp, er der mange forskellige former for ubalancer. Der kan være tydelige grunde i ens liv til at søge hjælp – krise, stress, angst – men der kan også være andre mindre tydelige symptomer, som kan have været der længe. Det kan være kroniske symptomer såsom træthed, irritation, søvnproblemer, smerter, manglende overblik over sit liv, tendens til at trække sig socialt, overforbrug af skærm eller rastløshed.

At hjælpe sig selv

Ved at arbejde helhedsorienteret sammen med dig, kan du opleve større sammenhæng mellem din krop, tanker, følelser, adfærdsmønstre og miljø. Ved at øge din bevidsthed og se flere og nye muligheder for at hjælpe dig selv med at skabe balance i dit liv, vil du kunne finde nye veje at gå og finde nye måder at se på dig selv på.

”Fix it” findes ikke

Ved at se på alle aspekter af dig som mulige måder at udvikle dig på, reduceres du ikke til kun at bestå af ”enkelte dele” af dig, som skal repareres. På den måde kan du holde fokus på dig og din nye og spændende udvikling.

Psykolog Hillerød - Terapi ubalance

En grundlæggende præmis

Ubalancer kan både ses og forstås som en grundlæggende præmis for alle ens udfordringer – under de følgende punkter kan du læse mere om nogle områder, som også kan forstås som ubalancer  

Psykolog Hillerød - Terapi ubalance