Eksamens og præstationsangst

Psykolog Tusse Sidenius

Eksamens og præstationsangst

Når noget er betydningsfuldt for os mennesker, vil frygten for at fejle øges. Det sætter vores nervesystem på overarbejde.

Frygten for ikke at kunne levere og præstere presser sig på i mange situationer. Det kan ske i både hverdagssituationer og ved særlige lejligheder, privat, professionelt og skolemæssigt. Eksempler kunne være jobinterviews, eksamener, præstationer på arbejde, vanskelige situationer i daginstitutioner, stå ved sine holdninger eller holde en tale.

Hvordan kommer det til udtryk?

Når frygten for at fejle tager over, kan det føles som om, at vores tanker har taget kontrol over os. De sniger sig ind og begynder at så tvivl om vores evner, hvilket gør det svært at holde fokus.

Dette er ikke ualmindeligt, men det er vigtigt at forstå, at det ikke er vores evner, der er problemet. Det handler mere om, hvor vores opmærksomhed er rettet.

Psykolog Eksamensangst Præstationsangst Hillerød

Mulige fysiske symptomer på præstationsangst

  • Hjertebanken
  • Svedige hænder og krop
  • Svært ved at trække vejret
  • Uro i kroppen, rystende hænder
  • Rødmen
  • Kvalme, opkast, ondt i maven
  • Søvnproblemer såsom at ha svært ved at falde i søvn
     
Psykolog Eksamensangst Praestationsangst Hillerød

Mulige psykologiske symptomer på præstationsangst

  • Katastrofetænkning
  • Dårlig koncentration og hukommelsesproblemer
  • Tankermylder
  • Selvbebrejdelse
  • Dårlig samvittighed
  • Magtesløshed
  • Irritabilitet
  • Frustration
  • Tristhed og håbløshed
     
Psykolog Eksamensangst Praestationsangst Hillerød

Stress mobiliserer energi

Når du skal præstere, vil din hjerne naturligt sætte gang i en stress respons, hvis formål er at mobilisere din energi, skærpe dit fokus og levere optimalt.

Stress respons er naturligt

Stress responsen er naturlig for din præstationsevne, men det svære er, at det kan føles ubehageligt. Så ubehageligt, at du mere har fokus på det end på at præstere. Og så ubehageligt, at oplevelsen af ubehaget overtager styringen.

Når krop og tanker tager over

Tanker om ubehaget i de pressede situationer gør, at du bliver overbevist om, at du kommer til at fejle eller ikke kan levere.

Og disse tanker sætter gang i kroppen, hvor fysiske tegn eller forskellige følelser nu også tager over – se ovenfor for symptomer.

Den famøse lyserøde elefant

Vi kan ikke styre vores tanker – prøv blot at ikke tænke på en lyserød elefant.

Men der er også en del af dig, som er mere end dine tanker. Og den dig kan du træne gennem øvelser, mindfulness og nye måder at håndtere din nervøsitet på. Og det er her samtalerne med en professionel kan være relevant.

Psykolog Eksamensangst Praestationsangst Hillerød

Samtalens fokus

I samtalerne vil fokus være på både, hvor du er i livet, dine udfordringer samt på hvor du gerne vil hen – det kunne være dine mål, din indsats og hvad du ønsker at lære i forhold til dig selv og dét at præstere.

Udgangspunktet for din udvikling

Det, som er meget vigtigt, er, at arbejde med at acceptere, hvor du er lige nu. Altså at acceptere, at du er udfordret og at det er okay. Risikoen er nemlig at din nervøsitet og selvkritik øges, hvis du ikke hjælper dig selv på en konstruktiv og udviklende måde.  

Din indsats mellem sessionerne er vigtig

I sessionerne vil der både være fokus det, som allerede fungerer hos dig, på det svære, samt ikke mindst på, hvordan du konkret kan træne dig selv i at være dig på en ny og mere balanceret måde. Konkrete tiltag i din hverdag, øvelser og træning af dig, vil gøre dig mere robust, mere dig.

Psykolog Eksamensangst Praestationsangst Hillerød