Tusse Sidenius
Psykolog i Hillerød
Velkommen
Velkommen
Hos mig kommer både unge og voksne mennesker, når livet føles fastlåst, svært eller der er en ubalance i livet.
Dette kommer til udtryk på meget forskellige måder fx stress, livskrise, tankemylder, ængstelse eller præstationspres. Og med sig, kan det gi en oplevelse af tab af meningsfuldhed og manglende livsglæde i livet.
Om at finde mening i livet
Jeg tilbyder samtaler til mennesker, som kæmper med de problemer, som opstår i livet.
Jeg hjælper mennesker med at kunne slippe kampen og mere arbejde sig i en retning af at leve et meningsfuldt liv.
Jeg hjælper unge som voksne med at finde retning i livet og hjælpe sig selv, når livet strammer til.
At nå ind til livets udfordringer
Gennem nærvær, blidhed og medfølelse er det muligt at nå ind til livets svære udfordringer og blive mødt netop der, hvor du befinder dit i livet. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor du kan finde ro og finde klarhed.
Gennem klarhed kan du finde vej ind til netop det, som er vigtigt og meningsfuldt for dig.

Hvordan jeg kan hjælpe dig
Mange unge opsøger mig, fordi de kæmper med pres, identitet, præstation eller følelsen af at være overvældet. Jeg tilbyder et rum, hvor du er i centrum og finder netop din vej i livet.
Som voksen kan du længes efter forandring i livet, mere nærvær i hverdagen, nye perspektiver eller ønske om udvikling af dig selv.
Jeg har særlig erfaring med at støtte ledere og selvstændige, der oplever udfordringer med indre uro, stress eller at have mistet forbindelsen til det, der virkelig betyder noget.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og tage en uforpligtende snak. Herunder kan du læse mere om, hvilke emner jeg er særligt specialiseret i.
- Balance i livet, meningsfuldhed og personlig udvikling
- Bekymringstanker og tankemylder og hvordan du kan slippe kampen
- Livskriser, eksistentielle kriser og hjælp til selvhjælp
- Stress og stress håndtering
- Præstationspres i arbejdslivet og under uddannelser
- Sensitivitet og overstimulering
- Ubalancer og holistisk forståelse heraf
- ACT som metode
- Prøv en mindfulness øvelse

ACT som metode
Jeg tager udgangspunkt i ACT (Acceptance and Commitment Therapy) som primær metode og inddrager de øvelser, som er relevante i samtalen med dig.
Det kan være mindfulness, som konkret øvelse eller som træning af dig i at mærke, hvad der sker hos dig. Og det kan også være andre relevante øvelser, som beroliger sindet og nervesystemet med henblik på at komme i ro og nærvær her og nu, som f.eks. åndedrætsøvelser og komme-tilstede øvelser
Hvem kommer hos mig
Jeg hjælper og arbejder sammen med en bred vifte af mennesker – unge, voksne, kvinder, mænd, studerende, ansatte, selvstændige m.fl.
Fælles for dem, jeg møder, er, et ønske om at forstå sig selv bedre, hjælpe sig selv bedre, samt finde retning i livet.
Samtalerne hos mig bygger på ligeværd og respekt for hinanden som mennesker, dér, hvor livet nu har ført os hen.
