Sensitivitet
Psykolog Tusse Sidenius
Føler du dig mere sensitiv end de fleste?
Sensitivitet kan forstås ud fra, hvor vågent ens nervesystem er. Er man mere sensitiv end de fleste, betyder det, at man tager flere sanseindtryk ind end gennemsnittet og at ens bearbejdning ligeså er mere grundig og krævende.
Bliv ven med din sensitivitet
Ved at lære din sensitivitet at kende samt acceptere den, kan du nemmere leve et liv i god balance, opbygge ressourcer, samt hjælpe dig selv, når dit liv presser på.
Gennem samtaler kan du udvikle dig som menneske og leve det liv, der giver dig større oplevelse af glæde.
Sensitivitetens glæder og udfordringer
At være mere sensitiv end de fleste kan have både fordele og ulemper.
Fordelene ved ens sensitivitet
Fordelene handler ofte om evnen til at bemærke på en rig og dyb måde, med fokus på detaljen. Når du oplever glæde, oplever du det dybt og intenst.
Ulemperne ved ens sensitivitet
Ulemperne kan handle om den større risiko for overstimulering og ”nedsmeltninger”, når ens sanseindtryk bliver overvældende, samt de deraf følgende kraftige følelsesudbrud. Ligeså er der større risiko for at miste evnen til overblik og prioritering pga. oplevelsen af konstant pres fra de mange indtryk.
Sensitivitet hos børn og unge
Særligt børn og unge kan have svært ved at rumme deres mere sensitive sider.
Er man ung, ændres ens liv sig ofte meget – både på den enkelte dag og i den enkelte uge. Det indre og det ydre omkring en ændrer sig konstant.
De mange og hurtige forandringer i livet
Den unges krop, hjerne og hormoner udvikler og ændrer sig konstant og ligeså gør de andre unge omkring en. Det er krævende at følge med både fysisk, følelsesmæssigt, socialt, mediemæssigt, skolemæssigt mm. Hvis den unge derudover er mere sensitiv end de fleste, bliver indtrykkene hurtigt mange og nemt overvældende. Læs mere her.
Hjælp til at klare din sensitivitet
Er du mere sensitiv end mange af dem du kender, kan du få hjælp til at både forstå og acceptere din sensitivitet. Ved at tale om både dine stærke side og de sider, som du synes er svære, vil du opleve, at det bliver nemmere at være dig. Den dig, som hele tiden har været der, men som du måske ikke helt forstod så godt. Den dig, som du måske var noget hård og selvkritisk overfor, kan vokse og få det mere rart i sit liv.
Sensitivitet som paraply-begreb
Begrebet sensitivitet kan forstås som et paraply-begreb, der favner det almindelige men mere vågne nervesystem, og det favner også det diagnostiske spektrum.
Jeg møder både mennesker som generelt er mere sensitive end de fleste, men jeg møder også mennesker, hvis sensitivitet er væsentligt mere markant og mere indgribende i den enkeltes liv og har karakter af at være mere generelle udfordringer i livet.
Generelle og svære udfordringer kan være:
- svære koncentrations- og opmærksomhedsproblemer
- stor grad af ængstelighed eller måske har angst
- store udfordringer i sociale sammenhænge, fordi man ikke kan aflæse andres kropssprog og intentioner eller
- traumatiske oplevelser, der fortsat fylder uforholdsmæssigt meget i ens liv
Udfordringer, som disse kan være så svære, at de ligger indenfor de mere diagnostiske kriterier.
Det vigtigste er stadig
Det vigtigste er, at man kender, forstår og accepterer sin sensitivitet samt arbejder med sig selv, så man udvikler sig som menneske og lever et liv, som er godt for en. Derigennem kommer der mere liv og glæde i ens liv.