Sådan foregår et forløb
Psykolog Tusse Sidenius
Et forløb hos mig
Alle mennesker er forskellige og derved er alle forløb forskellige. Det som er til fælles ved forløbene er, at de fleste kommer med et ønske om at få det bedre, få det anderledes, lære noget nyt, opnå noget mm
Et samtaleforløb
Når du starter et forløb hos mig, vil fokus være på, hvor du er i dit liv, det som er medvirkende til at du er kommet fx det svære, samt hvor du ønsker at bevæge dig henimod. Fokus vil ligeledes være på, hvad du selv kan arbejde med imellem vores samtaler – hvordan du kan træne det noget af det som vi taler om, hvordan du kan udvikle dig, hvordan du kan bevæge dig i retning af det som du gerne vil være, føle, opleve mm.
Hvor ofte skal jeg komme?
Oftest taler vi sammen lidt oftere i starten, for derefter at ha lidt længere imellem samtalerne, når du er klar til dette. Antallet af samtaler er meget individuelt – det afhænger bl.a. hvor svært du har det, hvor hurtigt det går fremad mm.
Hvor?
Forløb hos mig foregår face2face eller pr telefon.
Samtaler i klinikken
Jeg holder til i Hillerød – Frederiksgade 2A, 2.TV med elevator – når du kommer ind i klinikken er der et større venteområde, samt et toilet. Mit lokale er stort og lyst og fuldt af planter … for det synes jeg er så dejligt.Telefonsamtaler
Jeg har en del erfaringer med telefonsamtaler, idet jeg i starten af min karriere arbejde en del med akut krisepsykologi, hvor jeg som døgnvagt tog imod alle akutte opkald. Jeg fortsatte ofte samtalerne med de pågældende mennesker. Senere har jeg arbejdet med mennesker bosat i forskellige dele af landet – nu er det meget forskelligt, hvorvidt der vælges telefonsamtaler af geografiske, tidsmæssige eller praktiske årsager.